Og vi har hvid jul...

Man kan sige meget om det, at vi nu skal holde jul langt fra både familie og venner, men hvid jul - det har vi i hvert fald i år. Og jeg havde egentlig også tænkt, at vi for en gangs skyld vil få en rolig og afslappende juleferie uden diverse julefrokoster og andre julearrangementer. Det er jo slet ikke fordi, at vi ikke synes alle disse julefrokoster og arrangementer er utrolig hyggelige, men til tider kan juletiden alligevel føles en smule stressende. Så gik det hverken værre eller bedre - vi har fået konstateret skimmelsvamp i vores vakantbolig! Øv! Det samme har naboen i øvrigt også. Det betyder, at vi skal flytte d. 27. december. Øv igen! Altså ikke øv at vi kommer ud af svampeboligen, men øv at det er det, vi skal bruge vores juleferie på. Vi ved endnu ikke, om vi får lov at blive i den nye bolig til der engang bliver en permanent ledig, eller om vi skal flytte retur, når nu vores nuværende engang er blevet fixet. Så vi venter i spænding på det bliver fredag, så vi kan få svar på alle vores spørgsmål. Boligselskabet er nemlig gået på juleferie! Det betyder at følgende adresse skal bruges fremover, hvis altså nogen skulle finde på at sende noget vores vej: 

Christina Rasmussen

Postboks 1017

3900 Nuuk

Forøvrigt betyder det også, at vi sansynligvis er ret svære at komme i kontakt med den næste måneds tid - altså fra fredag. På skolen er nettet spærret for alle de sjove sider som fx Facebook og Skype. 

Apropos juleferie - det har jeg endelig fået i dag. Aia, Theo og Nicholai gik på ferie i går, så det var hårdt at komme afsted i morges. Den enkelte skole kan i princippet selv placere årets 200 skoledage som det ønskes, og puslespillet passede så kun, hvis denne lørdag blev en skoledag. Det var da også en rolig og hyggelig dag med en kort gudstjeneste i den ene af byens kirker, risengrød, juletræsdans og gavebyt på lærerværelset. 

Elever, lærere og enkelte forældre danser om juletræet.

Ungerne og jeg tog på juletræsshopping allerede i den første weekend af december. Foran centeret i byen står en container, hvorfra der sælges juletræ - i net selvfølgelig. Det betyder, at man ikke kan se det træ man køber, før man kommer hjem og får pakket det ud. Rygtet siger, at det bestemt ikke er alle træer der er lige kønne, men jeg synes nu vi har været meget heldige med vores. Og hvis nogen skulle være nysgerrige, så kunne vi slippe med 279 kr. for sådan et flot nordmanstræ.

Ihhh vi var spændte.... 

Hmm... Det ser jo hel galt ud!

Udfoldet, pyntet og klar til juleaften.

Som jeg nævnte aller først, så har vi sne. Egentlig ikke så meget af det, men nok til det er fedt. Vi kan transportere ungerne, nok mest magelige Theo, på kælken. Både til og fra børnehave, men også på søndagsturen til centeret som billedet herunder viser.

Aia kan gå til langrendsski hver onsdag. 

Vi kan tage på kælketure i fjeldene.

Theo og hans ven fra børnehaven, Sebastian, kan lege i sneen, mens vi venter på bussen. 

Og vi kan tage på familieskiture i weekenderne. Her er ungerne og jeg afsted med en af mine kollegaer og hans familie. 

Efter sådan en god travetur i den friske luft er det nemt at overtale ungerne til en tur på Bones.

Hov, Theo kan faktisk også godt gå selv - og det hjælper når søsteren gider holde ham i hånden.

Theo har besøgt Sana, byens sygehus, to gange inden for de sidste par uger. De prøver at finde ud af hvad der er galt med hans mave, der desværre stadig ikke er i orden. Han har skulle møde fastende, og udover en blodprøve har de begge gange skulle måle i hans blod = 5 stik med et kvarters mellemrum. Det syntes han ikke var rart, men det hjælper når der lokkes med en ordentlig gang pomfritter bagefter.

 

Sidste weekend var der juleafslutning på Aias gymnastik hold. Det var en hyggelig dag med juletræsdans, besøg af julemanden og selvfølgelig spring. Næste år skal jeg vist filme, for det der med at tage billeder af spring, det er sgu ikke nemt. 

Aia på vej til et ophop.

På vej til et lavt overslag.

Hovedet i...

... og rundt.

Der vises også flotte kolbøtter.

Vejrmøller....

... og til sidst en baglæns salto. Her får de en del hjælp, men ungerne synes det er sjovt.

Endelig kom julemanden med godteposer.

Ellers så flyver tiden stadig afsted heroppe. Specielt december er gået stærkt - alt for stærkt! Hver morgen har ungerne fået en slikkepind fra den slikkepindekaldender som mormor købte da hun var heroppe. 

Hov, jeg havde da nær glemt et af månedens højdepunkter - eller måske snare sidste måneds - men i hvert fald årets første julefrokost. Den blev holdt herhjemme med de fleste af mine danske kollegaer og deres påhæng. 

Der spilles pakkespil.

Theo kan godt lide det der pakkespilshalløj - i hvert fald så længe der ikke er nogen, der tager hans pakker.

Ihhh.... Hvad mon der er i min pakke?

Et fiiiint rensdyr.

Og årets hovedgevinst - en... øhhh... keramikting.

Idag er jo forøvrigt den korteste dag. Tidligere var det en helligdag her i Grønland - det er det dog ikke længere, men man ønsker stadig hinanden tillykke. Det føles lidt spøjst, men det er måske ikke så mærkeligt, at dagen ligesom fejres lidt. Nu vender det endelig! Selvom det ikke er så slemt som vi frygtede, så er dagene korte. Dette billede er taget den anden dag klokken cirka kvart i ti ved skolegården.

Heldigvis er alle dage ikke sådan. Vi ser også både sol og mere lys himmel, men lige meget hvor lyst eller mørkt det er, så er her røv koldt i øjeblikket. Mellem -10 og -18 har set svinget mellem - sådan cirka! Hvis det er let galt, så er der også vind fra nord.... Brrww!

Udsigt over havnen.

Jeg vil, i årets formentlig sidste indlæg,  ønske jer allesammen en fantastik jul og et godt nytår :-D

Sikke et møgvejr!

Når vejrudsigten varsler sne i Nuuk, så mener den altså sne, ligesom den mener storm når den varsler storm. Det har vi rigtig mærket den sidste uges tid. I torsdags kom sneen - endelig fristes man til at sige, når man som os er vant til den danske vinter, hvor der oftest sukkes efter sne i stedet for regn og rusk. Ungerne var da heller ikke længe om at hoppe i overtøjet, og ud i sneen for at lege. Nabopigen spottede dem fra vinduet, og kom hurtigt ud for at lege med. Og Nicholai fik endnu engang bevist, at han ikke er den fødte fotograf, men derfor skal igen snydes for billeder af glade unger i sneen.

Det blev lørdag og ungerne legede stadig i sneen.

Nå, men sneen var som hyggelig nok, så længe den bare var sne. Så kom regnen og tøvejret - og stormen! Sikke et møgvejr! I går blev der målt vindstød op til 42 m/sek, og i dag er byen lidt i en eller anden form for undtagelsestilstand. Da klokken ringede ind i morges, havde jeg kun 5 elever i min 1. klasse. Det var underligt, men generelt for alle klasser på skolen. De fleste busser var indstillet, så ud over elever manglede der også en del kollegaer. Der gik da heller ikke mere end en times tid, så fik vi besked fra kontoret om, at vi skulle ringe eleverne hjem. Jeg nåede lige at få afleveret min sidste elev til hendes bedsteforældre, da de ringede fra Aias skole. De var nu også begyndt at ringe eleverne hjem, og det samme var gældende i Theos BH. Så det blev en rigtig hjemme-hygge-storm-dag.

Den kvikke læser vil nu tænke, hvorfor de dog ringer fra Aias skole, når hun går på den skole, hvor jeg også arbejder? Der er sket en del siden det sidste blogindlæg - og en af de mere væsentlige ting er, at Aia har skiftet skole. Og fritidshjem! Hun går nu i 1. a på Kangillinnguit Atuafik, og indtil videre er det den rigtige beslutning. Det er den skole vi ville have haft hende på allerede i sommers, men der var den fuldt booket. De fik så en plads, og vi slog til. Skolen ligger ca. 250 m fra vores lejlighed, hun går i klasse med nabopigen og fritidshjemmet er i samme bygning som skolen. Det er også på denne skole, at hun går til både bagning og springgymnastik om mandagen. 

Nu skrev jeg godt nok at sneen endelig kom, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Sneen har været her af flere gange, men aldrig sådan helt rigtigt. Sammen med en af mine kollegaer og hans familie, var ungerne og jeg på kælketur for et par weekender siden ved Cirkussøen.

Som altid er udsigten fantastisk.

Kælkende unger i sneen.

I torsdags sagde vi farvel til mormor. Hun var her i ca. 9 dage, og dagene fløj afsted. Vi fik købt julegaver, prøvet flere af byens restauranter, vi var på tur til Cirkussøen, stod på langrendsski på Annersuaqsøen, var på jagt efter nordlys og kælkede med ungerne i Ravnedalen. Vi besøgte også et lokalt værksted, hvor de sleb smykker af sten og lavede figurerer af bl.a. narhvalstænder og rensdyrgevir. Der var massere af ting vi ikke nåede, men så har vi det til gode til mormor - og morfar - kommer på ferie igen til sommer.  

Aia, mormor og Theo.

Udsigt over vandet.

På travetur i byen.

Aia og Theo bager pølsebrød med mormor.

Vi var en tur på Bones.

Aia skiftede skole, og mens hun ventede på der blev plads på det nye fritidshjemmet, hyggede hun med os efter skole. Den ene dag tog vi på cafeen Esmaralda. Aia fik en STOR is...

... og mormor og jeg fik en lækker sandwich.

Vi besøgte også et værksted i Nuussuaq.

Stakkels Nicholai måtte passe sit arbejde i skurvognen.

Mormor og Theo på ski.

Aia, mormor og Theo på ski.

Aia på langrendsski. Hun har en enkelt gang været til træning i den lokale skiklub, og har bestemt at hun fremover skal gå til skitræning hver onsdag.

Meget svagt nordlys. 

Spottet på en tur i Qinnerput. 

Mormor ved Cirkussøen.

Jeg ville også have foreviget den kolde tur til Cirkussøen.

På vej ned igen.

Afskedsmiddag med mormors hjemmelavede mørbragryde. 

 

Selvfølgelig er der også dessert til sådan en afskedsmiddag.

I morgen har Nicholai fødselsdag - eller det er vel faktisk allerede nu, hvis man altså befinder sig i Danmark. Aia og jeg vil egentlig have bagt en brunsviger til morgenbordet, men på grund af dagens stormvejr fil vi ikke rigtig handlet, så vi måtte improvisere i køkkenet. Resultatet blev - hvis vi selv skal sige det - disse fine kanelsnegle. 

 

Derudover står der i vores køleskab en plade med dejklumper. Ifølge opskriften har vi bagt gammeldags rundstykker, der nu skal stå og koldhæve. 

Jeg er spændt på hvordan de bliver efter en tur i ovnen i morgen tidlig, men forhåbentlig ender de som lækre fødselsdagsrundstykker. Kryds fingre!

Som altid er både Aia og jeg allerede i julehumør. Vi venter med spænding på, at Nicholai har haft fødselsdag, så vi traditionen tro kan få pyntet op til jul. I går lavede Aia denne flotte julestjerne på fritidshjemmet, så i år har vi tyvstartet lidt. Den hænger nemlig allerede og pynter i køkkenvinduet.

Og nu vi er ved julen, og de der til hørende traditioner, så er j-dag også en tilbagevendende begivenhed her i Nuuk ligesom i DK. I den anledning var der i det lokale supermarked tilbud på julebryg!