Aia er startet i skole. Det er klart det største der er sket de sidste par uger. Vi fik taget lidt billeder på hendes allerførste skoledag og til den efterfølgende kaffemik herhjemme - den vender jeg tilbage til.
Aia venter spændt på, at vi skal afsted mod skolen.
I Grønland er første skoledag en stor festdag, hvor forældrene til det barn der starter i skole inviterer venner, familie, kollegaer mm. til kaffemik. Tidligere fejrede man, at barnet levede helt til skolestart, mens det i dag mere er en tradition der holdes ved lige. Det betyder at stort set alle børn, og forældre, har nationaldragt på den første skoledag.
I skolegården - der bydes velkommen til 1., 2. og 3. klasserne. Den opmærksomme læser vil her bemærke, at ungerne ikke som i DK starter i børnehaveklasse eller 0. klasse, men direkte i 1. klasse. I praksis betyder det bare, at den obligatoriske skolegang er fra 1. til 10. klasse, hvor den i DK er fra 0. til 9. klasse.
De nye 1. klasses elever råbes op en efter en - først A-klassen og så B-klassen - og modtages med flag af viceinspektøren, Inger.
Så stiller de sig på række...
... for at gå samlet op i klassen.
Den ene del af Aias klasse (Nicholai er bare ikke den fødte fotograf).
Aia går i 1. B og indtil videre går det fint. Udover hende er der en dreng der heller ikke taler grønlandsk, og et par stykker der er dobbeltsprogede. Derudover kan de fleste dansk på forskellige niveauer, mens der kun er få der intet dansk hverken forstår eller taler. I både dansk og grønlandsk får hun specialundervisning. I dansk fordi hun er god, mens det i grønlandsk er fordi hun ikke kan sproget. Begge dele forgår på tværs af 1. klasserne, således har hun altså dansk med de elever fra både 1. A og 1. B der er gode til dansk.
Nå.... Efter en times tid i klasserne var første skoledag slut, og det var tid til kaffemik i de små hjem. Eftersom både vores gode gamle venner og familie alle er i DK, inviterede vi vores nye venner/kollegaer til kaffemik. Udover mig blev det ansat 4 andre lærere fra Danmark pr. 1. august, og de er blevet vores nye familie. Herunder ses de tre af dem - Susanne, Louise og Sanne. Senere kom også Lene og hendes kæreste Udo forbi. (Billedet er taget i vires stue)
Heldigvis havde jeg bagt meget kage, Nicholai havde lavet mange pandekager og der var købt en del småkager, for pludselig ringede det på døren. Det var 5-6 af mine nye grønlandske kollegaer, et par af dem Aias nye lærere, der kom forbi til en kop kaffe. Et par af dem havde da godt nok spurgt om vi holdt kaffemik, og jeg havde sagt at de gerne måtte kigge forbi, men jeg havde ikke regnet med at de faktisk ville gøre det. De var her en tre kvarters tid, som man typisk er til sådan en kaffemik, for de skulle videre rundt. De havde alle en del hjem de skulle rundt til i løbet af dagen, så det var super fedt, og rigtig hyggeligt, at de nåede forbi jer også. Desuden opfordrede de os til, at tage forbi en anden af vores kollegaer, Agathe. Hendes datter er startet i klasse med Aia - så der var også kaffemik! Louise, Sanne, Aia og jeg selv travede derfor derop - og det var en god beslutning. Der var nemlig ikke kun kage på bordet, men også grønlandske specialiteter som bl.a. stenbiderrognssalat, fiskesuppe og mattaksalat. Desuden fik Aia lov til, at prøve hendes datters nationaldragt. En sådan dragt i str. Aia koster ca. 7000-8000 kr. brugt - afhængig af stand selvfølgelig.
Theo er stadig glad for sin BH. De svømmer en gang om ugen, spiser madpakker i fjeldet og har et fedt tumlerum.
Theo på børnehavens legeplads.
Nicholai har stadig ikke fået arbejde,
men han søger på livet løs og agerer husalf imens. Jeg har til gengæld fået min første rigtige jeg-er-blevet-voksen-løn. Hvem havde troet det skulle ske?!
Vi er blevet lidt bedre til at tage billeder når vi kommer omkring, men mangler klart et ordentligt spejlreflekskamera. Det er derfor allerede skrevet øverst på listen over julegaveønsker!
Fra en travetur rundt i området ved vores lejlighed. De hvide klatter i vandet er små isbjerge.
På vej til skole en tåget morgen. Det tager ca. 20 min at gå til skolen. Oftest kører Aia på løbehjul og jeg går. Bakkerne er simpelthen så store, at det ikke rigtig fungerer for Aia når hun skal cykle rundt heroppe.
På vej til skole en dejlig solskinsmorgen. Taget ca. samme sted som det foregående billede.
Et af byens bådopbevaringspladser.
Den anden dag faldt den første sne, der hurtigt smeltede og blev til sjap. Det blev dog liggende på bjergene, som her på Lille Malene. På dette bjerg ligger byens to skilifte.
Aia og Theo med ataataa (far) på tur.
Heldigvis skal jeg ikke op og ned ad denne trappe til og fra arbejde - det skal flere af mine kollegaer. Aia har talt at den har hele 276 trin!
Aia på løbehjul.
Det er næsten lige meget hvor vi er, så er der en fantastisk udsigt.
Og hey - jeg får lavet lavet kreative ting. Dem vil jeg flashe! Tre par bukser til Theo, et par strikkede benvarmere til Aia og en mobiltaske til hendes nye mobil. Jeps, men 6-årige datter har nu en mobil, kan være alene hjemme mens Nicholai henter Theo i BH og selv tage bussen hjem til far efter skole. Hun har endelige fået plads på det fritidshjem vi ønskede, men først fra på mandag.
Der er vist ikke så meget mere at opdatere denne gang. Vi er ved at vende os til forandringerne. Ud over vejret, sproget og en lidt anderledes tilgang til tingene, kommer det specielt også til udtryk når vi er i supermarkedet. Jeg var i Brugsen den anden dag, da de havde agurker på tilbud. Jeg købte tre og kunne på min bon se, at jeg havde givet 6 kr. stykket og opnået en besparelse på hele 75 kr. da normalprisen er 31 kr. stykket. Så ja, frisk frugt og grønt, frisk brød der ikke er hvidt og mejeriprodukter er møgdyre - altså medmindre de er på tilbud.
Jeg vil lige gentage mig selv fra tidligere. Vi har nu net, med ubegrænset forbrug, og kan findes på Skype under navnet "Chrishras". Desuden har ungerne FaceTime på deres iPad - der kræver blot deres mail, så kan man snakke med dem derover. Hvis altså man er den heldige ejer af et produkt fra Applefamilien! Vi kan kun komme på nettet hjemme, så er altså ikke til at fange over fx FB hvis vi er ude i byen.
