Jeg skrev jo egentlig i sidste indlæg, at jeg ville være bedre til at få skrevet. Det skete så ikke - tværtimod! Den ene dag tager ret hurtigt den anden, og med både arbejde, legeaftaler, svømning, springgymnastik, ski og alt det andet - så er der ikke meget tid tilbage. Men nu må det være!
I søndags fulgte vi alle tre Nicholai til havnen. Her hoppede han ombord på det lille skib, der de næste ca. 16 dage er hans hjem. Sammen med tre kollegaer og to besætningsfolk sejler han sydpå, for at tjekke sundhedsvæsenets bygninger i de forskellige byer og bygder de sejler ind til. Så ungerne og jeg må klare os alene den næste halvanden uges tid. Og så er det jo faktisk meget godt vi ikke er helt alene. Som i dag hvor jeg skulle løbe DHL stafet med en flok kollegaer, og Theo, der ikke helt er på toppen, bare ikke ville med. Så jeg ringede til min søde kollega Susanne, der glædeligt tog imod Theo er par timer, så jeg kunne løbe med de andre. Vi stillede med to hold fra Ukaliusaq skolen, og fotogene er vi bestemt ikke, men vi var seje til at løbe.
I søndags var det børnenes dag - og det blev fejret rigtig mange steder i Nuuk, blandt andet i Brugsen, i kulturhuset og i Nuuk Center. Sidstnævnte sted var ungerne og jeg med Nuuk gymnastikforening, hvor jeg er træner for et springhold. Egentlig var det ikke på grund af børnenes dag vi var der, men mere som en slags afslutning på Maaji Nuan - Gør Maj Sund. Hvert år i hele maj måned inviterer sportsforeninger, fitnesscentrer og andre arrangører til diverse aktive arrangementer i hele maj måned, og det gjorde vi også flere gange i gymnastikforeningen. Men når det nu var, var det faktisk helt fint, det lige faldt på denne børnenes dag.
Aia og Theo skulle selvfølgelig males...
Der var heldigvis mange børn med deres forældre i centeret.
Team-tracken var et stort hit.
Det var nu også ret sjovt at springe i trampolin.
Maaji nuan måneden blev skudt i gang med et motionsløb, og her løb Theo sit første børneløb. Der gik rigtig godt - og han var meget stolt.
Almasofie, Theo og Estermarie er klar til at løbe. Aia sov hos en veninde, så hun var ikke med.
Foråret har efterhånden været på vej flere gange, men det der sne vil ikke helt give slip. Jeg tror det er en uges tid siden, der sidst faldt sne - og det er da også smeltet igen, men vi vil rigtig gerne bare have sol og sommer. Eller i hvert så meget sommer som vi kan få på disse breddegrader. Når der så er de her dage med sol, og næsten ingen vind, så er ungerne ude og lege det meste af dagen. Det er fedt!
Aia og Vera har selv smurt madder til frokost på "terrassen".
Almasofie, Aia og Estermarie bruger mange timer på cykle rundt på vejen. Theo har ENDELIG lært at cykle på to hjulet cykel, så han er også med af og til.
Forrige weekend var vi på besøg hos en af Nicholais kollegaer, og mændene fik samlet den nyindkøbte trampolin.
Mens ungerne utålmodigt ventede på at trampolinen blev samlet færdig, legede de i fjeldene rundt om kollegaens hus. Der ligger stadig lidt sne rundt omkring, men der bliver mindre og mindre for hver solskinsdag vi har.
Der er en fantastisk udsigt der hvor kollegaen og hendes familie bor.
Jeg har efterhånden kun 11 arbejdsdage tilbage af dette skoleår, og det vil altså også sige, at vi snart har boet i Nuuk i et år. Der mangler lige en god månedstid endnu, men hvor er der bare sket meget på det år. Specielt med ungerne.
Aia er blevet ret gode venner med min symaskine.
Aia er stadig allerbedste venner med Malu...
...men hun har også andre gode veninder. Her til MGP 2014 sleep-over-party.
Theo er blevet så stor, at han har tabt sin aller første rokketand.
Jeg har efterhånden nævnt det en del gange, men vejret heroppe er ret uforudsigeligt. Som den ene dag hvor vi blev overrasket af en mindre vinterstorm, og Nicholai måtte ud og grave vores frosne vasketøj fri.
Eller den ellers ventede solskinsdag på stranden, der blev.... Øhhh... mindre solrig - og noget mere kølig end forventet. Dog stadig ret hyggelig, med både madpakker og godt selskab.
Tusass....😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar